Hvad er en værdikæde analyse?

Værdikæde analyse er en beskrivelse af / et overblik over de del-aktiviteter, der er med til at skabe produktet værdi i forhold til produktets pris. Den mest kendte model er Michael Porters værdikæde model.

Kilde: Michael Porters værdikæde model

Vi kender alle sammen ordsproget; “man ikke er stærkere end svageste led i kæden”. Den analogi kan overføres til Porters værdikæde analyse. I Porters værdikæde analyse er der ni forskellige aktiviteter, som tegner et overordnet billede af din virksomhed. Aktiviteterne deles op i støtte aktiviteter og primære aktiviteter. Tilsammen danner de en kæde der bringer værdi til kunden. Når du undersøger hver af de ni aktiviteter får du med andre ord et overblik over din virksomheds konkurrenceevne. Og som med ordsproget gælder det om at finde de(t) svageste led så leddet kan gøres endnu stærkere og konkurrenceevnen dermed forbedres.

Støtte aktiviteter

Disse aktiviteter er ikke i direkte berøring med virksomhedens produkt, men er aktiviteter der støtter op om de primære aktiviteter. Det er aktiviteter der sikrer flow og at tingene forløber gnidningsfrit – altså en slags serviceorgan for de primære aktiviteter.

Virksomhedens infrastruktur – her beskrives organisationsstrukturen i virksomheden med økonomisystemer, planlægningssystemer, It-systemer m.m. samt den generelle drift i hele virksomheden.

Menneskelige ressourcer & HR – her beskrives hvordan virksomheden udvikler, motiverer, uddanner og fastholder de ansatte, der bidrager til værdiskabelsen. Det omfatter altså alle de aktiviteter, der understøtter dette.

Produkt- og teknologisk udvikling samt research & development – her beskrives  sammensætning af etablerede og nye produkter for at sikre høj effektivitet, kvalitet i produktionen og nytænkning af produkter. Det er også vigtigt at forholde sig til hvordan virksomheden er proaktive i forhold til den teknologiske udvikling, så virksomheden hele tiden har et effektivt produktionsanlæg.

Indkøbsfunktion/forsyninger –  her beskrives de aktiviteter der er i forbindelse med indkøb til virksomheden (eksempelvis råvare, serviceydelser, maskiner, lokaler, bygninger og inventar) og valg af leverandører samt fx rammeaftaler med de udvalgte leverandører.

Primære aktiviteter

Disse aktiviteter har direkte forbindelse med virksomhedens produkt. Det er de led som produktet skal igennem førend produktet er ude ved kunden som så oplever værdien med produktet.

Indgående logistik – her beskrives indkøbs- og lagerstyringsaktiviteter  samt bestillingsaktiviteter, modtagelse- og kontrolaktiviteter, som har relation til det produkt som virksomheden sælger.

Produktion – her beskrives de processer og procedurer, som transformere råvarer til færdigvarer. Det kan fx. være planlægning af antal produkter, seriestørrelser, design og udvikling af produktet.

Udgående logistik – her beskrives hvordan de færdigproducerede varer håndteres. Det vil sige lige fra lagerhåndtering, kundebestilling, pakning og distribution af varerne.

Marketing & salg – her beskrives de de aktiviteter, som skal give kunden lyst til at købe af dig. Det kan fx. være salgsprocesser, kampagner, salgsmaterialer, reklamer, annoncer og kommunikation.

Service efter salg – her beskrives de aktiviteter, der gennemføres efter salget for at kunden får den fulde værdi – og gerne køber igen. Det kan fx. være installation, vejledning, garanti, reklamation, reparationer og kundeservice.

Faldgrube

I Danmark har vi en fixer-kultur som i mange henseende er godt. Men desværre har jeg oplevet en del virksomheder, som igangsætter store og dyre værdikæde analyser for efterfølgende at lean-optimere. Begge dele er godt, hvis dette gøres når strategien er lagt og der dermed er fastlagt en retning for virksomhedens udvikling. Hvis denne retning ikke er fastlagt risikerer du at lean-optimere i en retning som måske slet ikke er den vej virksomheden skal udvikles i. Derfor skal en værdikæde analyse ikke blot udarbejdes for at du så kan sætte flueben ved at nu er den færdiggjort og du dermed kan lean-optimere. Den skal sammen med dit øvrige strategi materiale omsættes til konkrete handlinger som måske er lean-optimering.

En let og enkel tilgang er at anvende MakeMyStrategy™ som strukturer og sammenfatter alt dit arbejdet til een samlet og koordineret handlingsplan.

Hole in one

Gert Ekberg Westergaard Jensen

Adm. direktør og partner

Ason A/S

LÆS MERE

Fandt du ikke svaret?
Kontakt os